Nyt om Julesalg, Anna Ancher-dokumentar og udstillinger i det nye år


Julesalg

Vi, Niels Valentin og Mia Willaume, ser altid frem til dette arrangement, og er glade for, at vi igen i år, kan invitere til vores hyggelige Kunst/unika-julesalg i Baghuset.

Julemarkedet foregår i Valdemars gård, Jernbanegade 40 i Roskilde. Vi holder åbent lørdag og søndag 30. november og 1. december kl 11-16 (begge dage).

I denne weekend har vi lavet en stor juleudstilling, hvor baghuset er fyldt med værker til gode julepriser. Vi udstiller akryl-og oliemalerier på lærred og papir, akvareller, collager og grafik/kunsttryk m/u ramme.

Du kan også finde unika-designs indenfor: Smykker, patchwork, strik, beklædning/tekstiler, håndlavet julepynt mm.

Kom og kig, måske finder du en personlig og helt unik julegave til dig selv eller én du holder af ❤️

Lodtrækning af to små kunstværker blandt alle der er tilstede lørdag kl 12.

Sæt stort kryds i kalenderen og glæd dig til en hyggelig weekend og oplevelse i Baghuset. Alle er velkomne!

Spred det hyggelige budskab! Tilmeld dig begivenheden, og få løbende opdateringer om arrangementet.

Følg med på Facebook, hvor vi løbende lægger et udpluk af billeder op af værker og andet unika, der vil være tilgængelige.

Vi glæder os til at se Dig & Jer

73195773_2613063542049532_1185662229282816000_o
________________________________

Anna Ancher-dokumentar

I september/oktober var jeg hyret som en slags maleteknisk konsulent på en dramadokumentarfilm om Anna Ancher. Produktionen var usikker på mange af de maletekniske detaljer såsom, farver, penselsteknik og malemetode. Skuespillerne havde ingen erfaring med maleri af nogen art og havde brug for nogle ledetråde til at kunne spille friere. Magnus Bruun, spiller Michael Ancher, men det var især Anna, spillet af Rikke Westi, som i sagens natur blev meget eksponeret. Her hjalp jeg med instruktion undervejs i optagelserne. Vi ønskede at se Anna male på lærrederne og ikke bare simulere. Dertil fremstillede motiverne i forskellige stadier, som Rikke Westi så kunne boltre sig på.
Det var en spændende oplevelse at rekonstruere en stump af Skagensmalernes liv.
(En lille rolle som havmaler på stranden, blev det også til. Det er mig i klitten med lille Anna i forgrunden…)
Resultatet af det hele kan ses på DR2, 5. januar 2020.
Filmen er produceret af Thin Green Line Productions for DR.

Herunder har jeg samlet lidt fotos fra produktionen:

________________________________

Udstillingskalender for 1. halvår 2020

Lige pludseligt gik det hurtigt med at få fyldt kalenderen, som nu ser således ud:

Kunstmesse nord for Ålborg:
Nørhalne Viser Kunst, 30. jan – 2. feb  2020

Fortsættelse af det fine samarbejde med Liza:
Liza’s Gallery, gruppeudstilling, fernisering 28. marts. 2020


Et helt vidunderligt sted PÅ stranden på Slette strand i nordjylland.
Kunst ved Kysten, Påsken 2020

Jeg arbejder lige nu på at få de sidste detaljer på plads her:
Galleri Svanen, Vig, sommer 2020
Hou Kunstdage, 2020

_______________________________

Og sidst, men ikke mindst til de, som bor i Købehavn og omegn: Kig forbi Kbh Kunst ved søerne. Gallerist Helle Borre har altid et udvalg af mine billeder stående eller hængende.


Venlig hilsen/
Niels

Facebook: Atelier Niels Valentin
Instagram: nielsvalentin