Malerier

Havet og kysten afsætter spor i os.

Ingen er den samme, når vi forlader kysten som da vi kom. Flygtige sansninger, der brænder sig fast for altid og bliver til minder. Dufte, lyde, lysets leg i græsserne og vandet, farveskiftene, de beroligende repetetive bevægelser; en resonans af det store i det små.
Vi har alle erindringer om en tid ved havet og kysten. Disse diffuse minder som mere er stemninger og følelser end egentlige faktuelle episoder. Hvad lagres i os og hvorfor?

Alt vi ser omkring os, har været noget andet. Bjerge, opstået fra vulkaner, nedbrudte gennem æoner, ført med af forskellige istider og ender som dén sten du står med i hånden eller som sandet mellem dine bare tæer.

Tiden og forgængeligheden indkapslet i former og materie, sammenhænge vi mærker, at vi er en del af. 

Vi nærmer os altid grænsen til dette andet univers. Vi bevæger os tiltrukket af elementet. Et univers, som stadig er den største del af os, helt ned på celleniveau, og om vi drages af, lader os opsluge af. Vi efterlader en del af os selv, afsætter længselsspor, når vi forlader kysten og havet for at fortsætte vores hverdag.